Message

Senior i AMC

"De Grå Pingviner" -

eller tirsdagsklubben 

De Grå Pingviner er en lille flok efterlønnere og pensionister, der dyrker modelflyvningens ædle kunst hver tirsdag fra kl. ca. 10.00, når vejret tillader det - og det skal stå galt til før vejret ikke tillader pingvinerne at mødes.

Pingvinerne kan bedst lide at det ikke går alt for stærkt. Der flyves meget med svævemodeller og med elektriske modelfly - ja de fleste af svævemodellerne har også fået hjælpemotor, så de er nemme at få til vejrs.

Omgangstonen på flyvepladsen er bramfri men hjertevarm. Dagen starter med formiddagskaffe, til tider med blødt brød. Senere på dagen nyder man en udsøgt hjemmesmurt frokost.

Skulle du være i aldersklasse med pingvinerne og har modelflyvning fanget din interesse, så kik ud på pladsen en tirsdag formiddag. Lad os tale sammen før du investerer ud modelfly og grej. Vi kan hjælpe dig med at vælge det rigtige at starte med.