af Steen Bluhme

Bragt som artikel i AMC-Nyt juni 2003.

Aarhus Modelflyve Club fejrer i år sit 40 års jubilæum, og det er en passende lejlighed til et historisk tilbageblik. Ved gennemsyn af gamle numre af AMC information og ved samtale med nogle af vores ældre medlemmer, har jeg prøvet at danne et billede af klubbens historie og aktiviteter gennem årene.

Modelflyvningen i Århus tog sin organiserede begyndelse omkring 1941 med Modelflyveklubben "Vingerne". Et at vore desværre nu afdøde medlemmer Henning Kunckel, som var med dengang, fortalte i 1998 herom: "Klubben havde lokaler i en ejendom i Sct. Poulsgade. Formanden (jeg husker ikke navnet) ejede ejendommen. Han var for øvrigt mælkemand, og han skulle nok have holdt sig til mælken, for efter at hans søn havde "hjulpet" et medlem med at dope en flot model i petroleum m.m. var klubbens medlemmer og formanden ikke ligefrem de allerfineste venner. På den følgende generalforsamling blev der valgt ny formand, men den gamle ville ikke gå af. Det var hans lokale, Så han ville "fan'me være formand", og så revnede dén klub.

M.F. Agaton mener jeg, fortalte Henning videre, blev startet i Åbyhøj i 1942, og i 1943 flyttede klubben ind til Århus og fik lokaler oven over Beiders madrasfabrik i Montanagade. Det varede ikke længe inden resterne af "Vingerne", og jeg selv var medlem i Agaton, Og hvilken dejlig klub. Men hvoraf navnet "Agaton"? - Jo, efter en sød lille maskot i et svensk modelflyveblad, og vi havde skam fået skriftlig tilladelse til at bruge ham.

Vi havde mange pragtfulde stævner i årene til 1954 hvor jeg trak mig ud. Det foregik noget anderledes end i dag. Når vi skulle udenbys, tog et par mand med toget, og med som rejsegods havde de en transportkasse på ca. 2 meters længde med alle vore fly. Alle vi andre startede før daggry på cykel, - det kunne være til Viborg, Hobro, Odder, eller Silkeborg, ja selv til Vandel har vi kørt, og når stævnet så var slut, satte vi os på cyklerne igen og kørte hjem.

Vi fløj jo fritflyvning, og jeg har oplevet at min model forsvandt op i skyerne. Jeg fik den aldrig igen, sluttede Henning sin beretning.

Aarhus Modelflyve Club blev udskilt fra Agaton i 1963, og vores tidligere medlem, nu næstformand i RC-Unionen, Arild Larsen skriver herom i AMC Information 1984 bl.a.: "Der er desværre ikke nedskrevet meget om AMC's historie, i hvert fald ikke de første 9 år. Det jeg har kunnet finde om AMC, er en gammel kassebog fra 1963 hvor der står: Klub 540 Ares - Aarhus Modelflyveklub. Ares er navnet på en græsk krigsgud. Klubben var i flg. omtalte kassebog, på 7-8 medlemmer og man havde en kontingentindtægt i 1963 på kr. 170.

Den 1/2 1967 er der følgende notat:

Klub 541 Aarhus modelflyveklub til klub 540 Ares, hvis navn ændres til klub 540 Aarhus Modelflyveklub.

Det samme år kan jeg se, at der blev betalt penge til en maskinstation, og der foreligger en forpagtningskontrakt gældende fra 1/10-68 på matr. nr. 9f Terp, som bliver opsagt af Århus Kommune 30/8- 1972 pga. støjgener.

Klubbens medlemmer var inden da blevet jagtet af en gartneriejer, som boede i omegnen. Han havde flere gange forsøgt at skyde vores fly ned med sit jagtgevær, og sendte også bud efter politiet en aften, hvor klubben holdt fest. Jeg er i besiddelse af politiets rapport af 14/2-71, hvor man kan se hvorfor, der er klaget, og hvem der klagede.

Efter et kort mellemspil på 7 måneder i Termestrup, 26 km. fra Århus, vi fik vores nuværende plads 1/9-1973. Vi har således i år også 30 års jubilæum på vores plads på Lystrupvej).

I årene efter accelererede klubbens medlemstal kraftigt, og var i begyndelsen at firserne tæt ved 100 medlemmer. Udviklingen toppede i midten af 80-erne, og der skete en næsten fordobling i den "officielle" passiv side.

I 1973 udkom også det første nummer at AMC-Information. Initiativtageren var ovennævnte Arild Larsen, som også var redaktør. Der er indtil nu udsendt omkring 180 numre, og de har været en uvurderlig kilde til disse informationer om klubben.

Klubben havde på den tid mange aktiviteter, og stod som arrangør at mange større stævner, i flæng kan nævnes f.eks.:

  • 1974 Danmarksmesterskaber i skræntflyvning i Hanstholm

  • 1974 Danmarksmesterskab i termikflyvning

  • 1975 Molscup som AMC var stifter af og som i mange år var fast begivenhed, som landet over blev betragtet som seriøst meget stævne 
  • 1975 Nordisk mesterskab i motorflyvning ved Herning.

  • 1976 Danmarksmesterskaber i kunstflyvning. på Flyvestation Vandel

  • 1977 Nordisk Mesterskab i Hanstholm

  • 1977 Danmarksmesterskaber i kunstflyvning. på Flyvestation Vandel

  • 1978 Danmarksmesterskaber i skræntflyvning i Hanstholm

  • 1979 DM i kunstflyvning på Vandel flyveplads

  • 1984 Danmarksmesterskaber i termiksvæveflyvning

Mange af klubbens medlemmer gjorde sig bemærket med fine rekorder f.eks.:

  • Richard Møller Nielsen Danmarksrekord i hastighed for svævefly

  • Elo Winther nr. 2 i Danmarksmesterskaber for svævefly og nr. 8 i Nordiske mesterskaber.

  • Bruno Hedegård nr. 2 i DM i kunstflyvning.

  • Frede Sachmann nr. 2 i DM i Jumbo-skala

  • Jens Olsen Danmarksmester i kunstflyvning og Jysk mester 1984.

- og mange andre burde også nævnes

 

Sådan er det desværre ikke i dag, hvor kun er F3J svæveflyverne gør sig bemærket udenbys i ny og næ.

Der blev afholdt mange bykampe mod bl.a. Randers og Herning, ligesom klubben deltog i mange internationale stævner, hvor vi placerede os pænt.

Der var også i de år en livlig vinteraktivitet hvor der bl.a. blev bygget radioanlæg og servoer i store mængder, (50 stk.). Det skete i forbindelse med klubaftenerne, som i en periode formede sig som et elektronikkursus, og blev afholdt i JTAS's lokaler, dels i Fiskergade og senere i Slet. Det blev ledet at Richard Møller Nielsen med Carl Emil Jacobsen som teorilærer.

Man følte sig i 1977 tvunget til at indføre adgangsbegrænsning, dels fordi man ikke kunne overkomme at oplære alle nybegyndere, dels pga. de støjgener den store aktivitet medførte. Støjen var ved flere lejligheder var ved at koste os flyvepladsen. Det er også årsagen til, at vi i dag må leve med indskrænkninger i de perioder, hvor der må flyves med brændstofmotor. Herfra stammer i øvrigt også forbuddet mod at overflyve Lystrup Idrætsforenings fodboldbaner, idet der var episoder, hvor fly faldt ned midt på banen under en kamp, og politiet blev tilkaldt.

I denne guldalderperiode havde klubben også sit hidtil eneste kvindelige bestyrelsesmedlem Lone Rasmussen, som var meget aktiv som arrangør af store og små svæveflyvestævner, og også redaktør af bladet. I dag er Lone aktiv arrangør af vinterens indendørs flyvestævner.

Begyndelsen af 80-erne var en periode med mange op- og nedture. Klubarealerne var ofte udsat for hærværk, ikke mindst da vores klubhus blev brændt ned, og det samme skete med de næste 2 skurvogne og en glasfibercontainer som afløste det. Arild skriver i bladet i 1984 "Kommunen har nu stillet en container til rådighed, den er lavet af glasfiber, så den bliver nok svær at brænde af". Det lykkedes alligevel pyromanen at få den ødelagt også, inden han omsider blev arresteret.

I oktober samme år lød det glade budskab, at vi havde fået et nyt hus igen, det var igen kommunen der hjalp os med en container, denne gang en ombygget metalcontainer, som havde været brugt til omklædningsrum og baderum for en sportsklub, og som indeholdt bl.a. 6 brusekabiner og toiletrum. Det er faktisk det klubhus vi endnu har. Bruser og toiletter er væk. men sporene derfra ses stadig. Huset var i mange år uden andet lys, end nogle små plastikkupler i taget. Det er i mellemtiden blevet pyntet lidt op med vinduer, loftbeklædning og maling.

Der er også blevet forsøgt hærværk imod det, f. eks. har nogle personer med en firhjulstrækker, i den tro at der var noget at stjæle, forsøgt at rykke lågerne i den ene endegavl op, ganske vist uden held, men de fik da trukket huset ned af sokkelstenene. Vi har også gentagende gange fået stjålet det solpanel, som holdt vores akkumulatorbatteri opladet.

Der blev, som resultat af dette hærværk og fordi nogen brugte vores startbaner som motorbane, opsat aflåselige bomme både ved Lystrupvej og ved den daværende udkørsel til Mosevej, og det er glædeligt at kunne konstatere, at der ikke siden har været nævneværdige problemer indtil efteråret 2002, hvor banerne atter måtte tjene som motorbane. I dag er bommen atter fjernet, da klubben kan blive draget til ansvar, hvis nogen uvedkommende påkører den uafmærkede bom. Bestyrelsen overvejer at opsætte en ny godkendt bom.

Klubben er 2 gange i de forløbne mange år blevet delt, idet en gruppe meget ambitiøse svæveflyvere havde problemer med at få den (tidsmæssige) plads de skulle bruge til deres træning og derfor startede Brabrand Mfk. i 1977. I 1990 startede en gruppe Jumbo-Motorflyvere Modelflyverne i Århus. AMC er dog fortsat byens største og mest alsidige klub.

Efter nogle urolige år sidst i 80-erne, med megen strid, klikedannelser og nogle særdeles ophidsede generalforsamlinger, som resulterede i sidstnævnte deling af klubben, har den sidste periode været rolig og afslappet og med en god atmosfære, men der var, især i begyndelsen af 90-erne en, meget stille periode hvor medlemstallet var et stykke under 50, og hvor aktivitetsniveauet var ganske lavt. I de sidste ca. 10 år har klubben gennemgået en rolig og stabil udvikling. Medlemstallet svinger nu mellem 90 og 100, og der kommer stadig mange nye piloter til.

Klubben har, i en meget lang årrække, levet med truslen om at lossepladsen skulle udvides hen over det område, hvor vores plads ligger. Vi var i de første mange år på stedet lejere hos en privat landmand, og da jorden blev eksproprieret til losseplads, fik vi en aftale med kommunen om at vi kunne blive indtil udvidelsen gik i gang. Det var først i slutningen af 90-erne at miljøministeriet nedlagde forbud mod den planlagte udvidelse, at det faldt lidt ro over vores pladsforhold. Bestyrelse var i den periode flere gange til møde på rådhuset om vores muligheder, og det resulterede da også i at vi fik lejekontrakt på et areal til ved siden af Egå rensningsanlæg, som vi faktisk stadig har. Vi er fortsat ikke er helt sikre på hvad der skal ske, bl.a. i forbindelse med anlæg af den nye motorvej.

I tiltro til at vi kunne blive hvor vi var, og ikke fik behov for at flytte til føromtalte arealer, blev der i sidste halvdel af 90-erne lavet en del forbedringer af vores nuværende plads, fx er der indrettet en hyggekrog med bænke og borde og et læhegn som vores altid hjælpsomme pensionister har tømret sammen.

Vores pensionistgruppe har i de seneste 8-10 år haft deres egen lille klub i klubben. De kalder sig "De Grå Pingviner", for som de selv siger: Grå er vi jo, og flyve kan vi heller ikke. De Grå Pingviner mødes hver tirsdag formiddag når vejret er godt, og der bliver fløjet meget med el-svævefly. Derudover er det vigtigt med god tid til formiddagskaffe med basser og sommetider også lidt frokost.

Man kan læse i de gamle numre af bladet, at der til stadighed, i årenes løb har været problemer med støj fra vores fly. Vi har flere gange været ved at miste vores flyveplads, og med den tiltagende miljøbevidsthed, er det et problem, som vi fortsat må tage meget seriøst, hvis vi skal vedblive at klare frisag. Vi kan heldigvis konstatere at det bliver ydet en god indsats for at dæmpe motorerne. Alle brændstofmodeller skal som bekendt støjmåles, og på nær en episode efteråret 2002, har der ikke været alvorlige problemer i de seneste 15 år.

Bestyrelsen har i de senere år arbejdet på at få en mere permanent opholdstilladelse i Lystrup Enge. Ganske vist har klubben nu ligget der i 30 år, men siden kommunen overtog arealet, kun på en kontrakt med 1 måneds opsigelse. Senest har kommunen besluttet at oversvømme engdraget vest for Lystrupvej, og vi frygtede, at det kunne få konsekvenser for vores tilstedeværelse, da de berørte landmænd skal have erstatningsjorder. Heldigvis tyder det på, at der ikke er interesse for vores område, og bestyrelsen arbejder fortsat på at få en langtidskontrakt på området. Det vil gøre det realistisk, at få et længe ønsket rigtigt klubhus med el, vand, varme og måske kloakering.

AMC har tilsluttet sig DGI for at drage nytte af sammenslutningens indflydelse overfor myndighederne samt hvad DGI ellers tilbyder i form af forsikringer og assistance. AMC er også i år blevet tilmeldt Lystrup Fælleslaug, for at markere foreningen i lokalsamfundet.

 

 
1978 satte Peter Frank Frederiksen hastighedsrekord med svæveflyver på pladsen i Lystrup Enge. Da rekordreglerne var meget omfattende, havde Peters far Henry mobiliseret holdet som ses på billedet. Det er bagest: Jens Buthler, Frede Sach­mann, Niels Rasmussen, Valther Nyborg, Knud Erik Hansen og NN. I midterrækken: Henry Frank Frederiksen, Richard Møller Nielsen, Lone Buch, Alex Thomsen, Jørgen og Lars Solberg. Forrest Jan Toft og rekordsætteren Peter.
Richard slog også rekorden, men den kunne ikke anerkendes da reglerne kun tillader én rekordforbedring samme dag. Peter fløj 160 Kmt.

 

Mens medlemstilgangen for øjeblikket er stor, og der er ikke mindre end 6 nye piloter under oplæring, er det fælles aktivitetsniveau faldende. Det er noget de fleste foreninger oplever i disse år, hvor fritid er blevet en sparsom ressource for de fleste. Arbejde, familie og andre fritidsinteresser kræver deres del af opmærksomheden, og modelflyvningen finder sted, når der er et hul i hverdagens travle kalender. Det viser sig også ved beskeden deltagelse i klubbens arrangementer.
Der er ingen tvivl om, at AMC vil leve mange år endnu, men det ér allerede og bliver i højere grad en anden klub, end dén som historien beskriver, og sådan skal det også være. Teknologien og ikke mindst hjemmecomputeren udstyret med en modelflyvesimulator har gjort piloterne langt mere individuelle i deres udfoldelser. Helt unge mennesker kommer til klubben med helikoptere til 10.000 Kr. og kan allerede fra starten flyve dem i en vis udstrækning efter forudgående træning ved hjemmecomputeren.
Lad os sammen håbe at AMC får en blomstrende fremtid hvad end teknikken og samfundsudviklingen vil bringe.
Et trefoldigt LEVE på jubilæumsdagen for AMC og for klubbens mange hyggelige medlemmer.


Ps. Der findes en næsten komplet samling af klubbens gamle medlemsblade fra 1974 til d.d.

Dette arkiv kan udlånes til de som måtte være interesserede i at fordybe sig i klubbens historie, og eventuelt skrive supplerende artikler om emnet. Samlingen findes hos forfatteren af denne artikel, Steen Bluhme.


Længe før der var noget der hed modelflyvere og Lystrup, var der noget der hed istid. Hele landskabet i Østjylland og omkring Århus bkev dannet under istiden - eller rettere i dens afslutning.

Der tales meget om i 2012 at flyvepladsen skal oversvømmes. Det var den også for omkring 7000 år siden, da hele området var en del af det der nu hedder Århusbugten. Læs mere om emnet hos Elsted Lystrup Fællesråd http://www.faellesraad-8520.dk/HosOs/landskabet.pdf